Vejledning om magtanvendelse og andre former for indgreb i selvbestemmelsen

Introduktion


Denne instruks er opdelt i en generel instruks, der omhandler de grundlæggende regler og betingelser for magtanvendelse, og 7 specifikke instrukser, der behandler de 8 mulige magtanvendelser, der er hjemlet i serviceloven.

 

Generelt om magtanvendelse

Mulige former for magtanvendelse

  • Serviceloven opremser 8 former for magtanvendelser, der lovligt må anvendes.
  • Alarm og pejlesystemer § 125, stk. 1
  • Særlige døråbnere § 125, stk. 3
  • Fastholde eller føre til andet opholdsrum § 126
  • Fastholdelse i hygiejnesituationer § 126a
  • Fastholde i eller føre tilbage til boligen § 127
  • Stofseler § 128
  • Optagelse i særlige botilbud uden samtykke § 129
  • Optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller særligt chikanerende adfærd § 129a

Alle andre former for anvendelse af magt er ulovlige, men kan være straffrie, hvis de falder ind under nødværge eller nødret (se nærmere nedenfor).
* Bemærk, at Servicelovens magtanvendelsesregler ændres med virkning fra den 1. januar 2020. Instrukserne vil derfor blive opdateret ved årsskiftet 2019/2020.

Grundlæggende betingelser for magtanvendelse

Magtanvendelse må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Magtanvendelse er kun lovligt, hvis følgende grundlæggende betingelser er opfyldt:

  • personen har en dokumenteret betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne (fx skal personer med demens skal være udredt for demens), og han/hun er visiteret til hjælp (§§ 83-87 eller §§ 101-104).
  • Alt hvad der er muligt, skal forinden være foretaget for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
  • Magtanvendelsen skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået (= mindst indgribende foranstaltning, der kan opfylde formålet).
  • Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende således, at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Herudover skal alle krav for den konkrete af de 8 magtbestemmelser være opfyldt. Se hertil den konkrete instruks for den pågældende type magtanvendelse.

Hvornår er der ikke tale om magtanvendelse

Der er kun tale om magtanvendelse, hvis den foranstaltning, der iværksættes, har til formål – mod borgerens vilje - at begrænse borgerens frihed til frit at bevæge sig eller vælge opholdssted.
I bekendtgørelse nr. 226 af 11. marts 2016 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter lov om social service er det formuleret som ”fysiske indgreb i selvbestemmelsesretten”.

Samtykke

Hvis borgeren efter at være blevet informeret om, hvad der skal ske (f.eks. at vedkommende skal have en stofsele på), giver et samtykke til foranstaltningen og forstår hvad et samtykke indebærer og omfatter, er der ikke tale om magtanvendelse.
Et evt. samtykke skal foreligge, inden handlingen foretages. Det må ikke opnås efterfølgende.
Samtykket kan være udtrykkeligt, dvs. skriftligt eller mundtligt.
Hvis det er mundtligt, skal der laves notat om det i plejeomsorgsplanen/journalen.
Samtykket kan være stiltiende, f. eks i situationer, hvor borgeren ikke kan udtrykke sig, men ved handling eller andre kropslige signaler lader forstå, at vedkommende samtykker (der skal i journalen laves et notat, der klart beskriver den måde borgeren har signaleret et informeret samtykke på).
Passivitet kan aldrig anses for samtykke.
OBS! Et samtykke fra andre – f.eks. pårørende eller værger - er aldrig gyldige i forhold til magtanvendelse efter serviceloven. Det skal dog altid overvejes, om der er pårørende, der med fordel kan inddrages i et samarbejde for at undgå anvendelse af tvang, men pårørende kan aldrig beslutte eller ”give lov”. Pårørende kan og må naturligvis ikke bruges til at omgå magtreglerne, f.eks. ved at holde borgeren fast i en situation, hvor der er problemer med medicingivning, påklædning osv.
Hvis der er beskikket en personlig værge, skal denne altid inddrages, men kan heller ikke beslutte eller "give lov" eller på anden måde bistå i at omgå magtreglerne.

Omsorgspligt

Servicelovens § 82 fastslår, at vi har pligt til at yde omsorg over for vores borgere.
Det gælder uanset, om borgeren samtykker. Omsorgen må ikke gennemføres med fysisk magt. Borger har ret til at afslå hjælp. Vi har pligt til at inddrage eventuelle pårørende eller andre, der har tilknytning til borgere med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne, så de kan medvirke til at varetage borgerens interesser.
Når en borger ikke vil vaskes eller have børstet tænder, har medarbejderen pligt til at finde måden, hvorpå borgeren vil modtage hjælpen. På den måde yder medarbejderen omsorg.
Medarbejderen skal balancere mellem hensynet til, at borger er afhængig af andre og af omgivelserne, og at borgeren er et aktivt selvbestemmende væsen.
En bedre ligge- eller siddestilling, eller når vi forhindrer skader og når vi ikke samtidig mod borgerens vilje, forhindrer denne i at flytte sig fra et sted til et andet, er ikke magtanvendelse – men er det man kalder omsorgspligt. Eksempler på omsorgsmidler kan være brug af sengehest, positionsseler, støttegreb, kropsstøtte, styrthjelm mv, som sikrer, at borgeren kan ligge trygt uden uforvarende at rulle ud over sengekanten, kan sidde ret op i en kørestol eller at en spastiker kan færdes rundt i bygningen uden konstant at slå hovedet. Omsorg kan aldrig omfatte brug af fysisk magt.
Omsorgsmidlet må ikke bruges til at sikre, at borgeren forhindres i ”med vilje” at flytte sig, f.eks. komme ud af sengen. Så bruges det nemlig som et magtmiddel. Det er ulovligt.

Nødværge og Nødret

Der kan ikke gives tilladelse til magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten ud over de tilfælde, der er nævnt i servicelovens §§ 125 til 129. Al anden anvendelse er ulovlig.
Straffelovens bestemmelser om nødværge og nødret omhandler handlinger i ekstraordinære situationer. Det er handlinger, som i udgangspunktet er strafbare, men som retten/en dommer kan vurdere som værende straffrie.

Nødværge

Straffeloven indeholder i § 13 mulighed for, at fysisk magt, som ellers ville være ulovligt, kan forblive straffri, hvis handlingen er foretaget i nødværge, dvs. har været nødvendig for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende angreb. Nødværgehandlingen skal dog være afpasset til situationen (bl.a. angrebets farlighed og angriberens person).
Eksempelvis vil det være straffrit med f.eks. armen eller en genstand at afparere et påbegyndt knytnæveslag eller med et kosteskaft at slå en kniv ud af hånden på en borger, der er ved at angribe med kniven. Modsat vil det ikke være udøvelse af nødværgeret at anvende magt mod borgeren efter at angrebet fra ham/hende er gennemført, medmindre borgeren gør tegn på straks at ville angribe igen.

Nødret

Straffelovens § 14 fastsætter tilsvarende, at ulovlige handlinger, der er foretaget af nød (nødret), er straffrie, hvis handlingen var nødvendig til afværgelse af truende skade på person, bygninger eller ting og lovovertrædelsen (magtanvendelsen) måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.
Til eksempel vil det være straffrit at bruge magt for at flytte en borger fra afdeling A til afdeling B, hvis der er udbrudt brand i Afdeling A.
Allerede fordi den ulovlige (men straffrie) magtanvendelse, der kan ske via nødværge og nødret, altid vil være akut, kan der ikke søges om tilladelse til at udøve nødværge eller nødret.

Akut magtanvendelse

Den eneste form for akut magtanvendelse – dvs. uden forudgående tilladelse fra kommunens myndighedsteams, der efter serviceloven lovligt kan foretages, er fastholdelse og føring af en borger til et andet opholdsrum (Servicelovens § 126). Se hertil den konkrete instruks herom. Bilag C Instruks for fysisk fastholdelse og føring til et andet rum (SEL § 126 ).
Enhver anden form for magtanvendelse uden forudgående tilladelse fra kommunens myndighedsteams vil være ulovlig, men kan efter omstændighederne falde ind under den ulovlige (men straffrie) magtanvendelse, der kan ske via nødværge og nødret.
Beslutning om akut magtanvendelse træffes på stedet af personalet, der er til stede, når en situation opstår. Ved et akut indgreb foreligger der ikke formelt en myndighedsafgørelse, men det pågældende personale har truffet en afgørelse på kommunens vegne. Borger kan klage over den akutte magtanvendelse til Ankestyrelsen og skal derfor vejledes om denne mulighed. Det sker i praksis ved, at det relevante myndighedsteam i forbindelse med vurderingen af magtanvendelsens lovlighed sender borger et brev med sin vurdering inkl. klagevejledning.
Den 1. januar 2020 ændres reglerne for fastholdelse og føring. § 126 ophæves. Der indføres i stedet regler om, at fysisk guidning, afværgehjælp og fastholdelse m.v. er faktisk forvaltningsvirksomhed.

Ansøgning om tilladelse til magtanvendelse

Inden der iværksættes magtforanstaltninger, skal det relevante myndighedsteam have givet tilladelse.
For borgere tilknyttet team Voksne med særlige behov rettes henvendelse til:

socialogsundhed@gribskov.dk, skriv att. Team særlige behov.

For borgere tilknyttet team Sundhed, træning og ældre rettes henvendelse til:

socialogsundhed@gribskov.dk, skriv att. Visitationen.

Der skal dog ikke forudgående søges om tilladelse til magtanvendelser i forbindelse med udøvelse af nødværgeret eller nødret og heller ikke akut magtanvendelse i de tilfælde, hvor det kan komme på tale.

Fremgangsmåde ved ansøgning

  • Lederen af tilbuddet fremsender ansøgning om tilladelse til anvendelse af magt til det relevante myndighedsteam, hvori der angives hvilket indgreb, der anses for nødvendigt og dokumentation for, at betingelserne for magtanvendelse er opfyldt. 
  • En evt. værges bemærkninger (eller hvis en sådan ikke findes – nærmeste pårørendes bemærkninger) til foranstaltningen skal fremgå.

Bemærk, at ansøgning om magtanvendelse skal behandles af borgers handlekommune.

Skemaet kan findes i Nexus.

Hvis du ikke har Nexus, kan du finde ansøgningsskemaet her:

Ansøgningsskema

Bemærk, at ansøgning om magtanvendelse skal behandles af borgers handlekommune.  

Fremgangsmåde ved akut magtanvendelse

Beslutning om akut magtanvendelse træffes på stedet af personalet, der er til stede, når en situation opstår. Ved et akut indgreb foreligger der ikke formelt en myndighedsafgørelse, men det pågældende personale har truffet en afgørelse på kommunens vegne. Borger kan klage over den akutte magtanvendelse til Ankestyrelsen og skal derfor vejledes om denne mulighed. Det sker i praksis ved, at det relevante myndighedsteam i forbindelse med vurderingen af magtanvendelsens lovlighed sender borger et brev med sin vurdering inkl. klagevejledning.

Afgørelse om tilladelse til magtanvendelse
  • Det relevante myndighedsteam sikrer, at alle betingelser er opfyldt, herunder at der er den nødvendige dokumentation for den varigt nedsatte funktionsevne. Der indhentes evt. supplerende oplysninger.
  • Afgørelse om tilladelse til brug af magt skal skriftligt meddeles det tilbud, der har ansøgt om magtanvendelsen samt pågældende borger, partsrepræsentant eller personlig værge, som gives klagevejledning. Afgørelsen skal tilpasses den konkrete situation. Afgørelsen skal journaliseres på borgers sag.
  • Myndighedsteamets afgørelse opdateres i Nexus, således at afgørelsen kan fremsøges.
  • Benyttelse af godkendt magt vil efter ansøgning typisk blive bevilget for en afgrænset periode. I forbindelse med bevillingen skal der tages stilling til varigheden af godkendelsen. Formålet med bevillingen er netop i den pågældende periode at give medarbejderen mulighed for at udvikle metoder, som gør fremtidig brug af magt unødvendig. Undtaget herfra er flytning uden samtykke (§ 129), som er en varig foranstaltning.
Særligt om handlekommune

Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, som har pligt til at yde hjælp efter §§ 9–9 a, i retssikkerhedsloven, som træffer afgørelse eller indstiller efter reglerne i kap. 24 om magtanvendelse. Når der i denne vejledning omtales ”kommunen”, vil det derfor typisk være handlekommunen, der henvises til.
En borger, der f.eks. er visiteret til ophold i et botilbud efter servicelovens § 108, bevarer sin oprindelige kommune som handlekommune, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, og det vil være kommunalbestyrelsen i denne kommune, der er handlekommune for afgørelser, der skal træffes efter servicelovens §§ 125-129. Det er også den oprindelige opholdskommune, der afholder udgifterne efter serviceloven i forbindelse med borgerens ophold.
Indberetninger om magtanvendelse, herunder om optagelse i botilbud efter §§ 129 og 129 a, skal efter lovens § 136, ske til den kommune, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. retssikkerhedslovens §§ 9 og 9 b. Hvis tilbuddet er omfattet af socialtilsynet, skal indberetningen også sendes til socialtilsynet i den region, der har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddet. Er tilbuddet ikke omfattet af socialtilsynet men det driftsorienterede tilsyn efter servicelovens § 148 a, skal indberetningen sendes til den kommune, der fører det driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 148 a i serviceloven. Hvis den borger, som indberetningen vedrører, har ophold i et regionalt eller kommunalt botilbud, skal tilbuddet desuden orientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen.
Kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune har forpligtelsen til at føre tilsyn med indhold og kvalitet i forhold til den enkelte person, jf. § 148, herunder om den faktiske magtanvendelse stemmer overens med den trufne afgørelse.

Udarbejdelse af § 136 handleplan

Kommunen har efter SEL § 136, stk. 2, jf. stk. 1 pligt til at udarbejde en handleplan for alle personer, overfor hvem der er truffet beslutning om magtanvendelse.

På ældreområdet

Handleplanen udarbejdes af tilbuddet/plejecentret - så vidt muligt i samarbejde med borgeren.

På handicapområdet

Handleplanen udarbejdes af botilbuddet i samarbejde med myndighedsteamet og så vidt muligt i samarbejde med borgeren.

Handleplanens indhold

Handleplanen jf. SEL § 141 skal angive:

  • formålet med indsatsen således at behovet for indgreb kan afsluttes
  • hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet
  • den forventede varighed af indsatsen
Registrering, indberetning og tidsfrister

Hver gang der iværksættes magtanvendelse, skal indgrebet registreres og indberettes til CSS hovedpostkassen: socialogsundhed@gribskov.dk, skriv att. til det relevante team. Brug skemaerne, der er udarbejdet af Socialstyrelsen. Magtanvendelse, der er omfattet af nødværge eller nødret registreres og indsendes i lighed med øvrige magtanvendelser.

Vejledning og registreringsskemaerne findes på socialstyrelsens hjemmeside

socialstyrelsens hjemmeside

Bemærk, at skemaerne også kan udfyldes via Nexus.

Skema 1

Skema 1 og bilag til skema 1 benyttes til registrering og indberetning af godkendt magtanvendelse, jf. SEL §§ 125, 126, 126 a, 127 og 128. Medarbejderen skal registrere episoden straks eller senest dagen efter den har fundet sted. Lederen har pligt til at indberette magtanvendelsen, dvs. indsende skemaet hver måned. 

Skema 2

Skema 2 benyttes til registrering og indberetning af akut magtanvendelse, jf. SEL § 126 og andre tilfælde af magtanvendelse, som myndighedsteamet ikke har givet tilladelse til. Medarbejderen skal registrere episoden straks og senest dagen efter den har fundet sted. Lederen skal indberette magtanvendelsen senest på 3. dagen efter magtanvendelsen har fundet sted.
Det relevante team i kommunen vurderer, om den akutte magtanvendelse ligger inden for loven, og sender brev til borger/pårørende herom inkl. klagevejledning. Skabelon hentes i Nexus.

Skema 3

Skema 3 benyttes til registrering og indberetning af magtanvendelse, jf. SEL § 129. Leder af det modtagende tilbud registrerer på skema 3 senest med udgangen af den måned, hvor flytning er gennemført. Indberetninger sendes hvert kvartal.

Indberetning - hvordan

Indsendelse på borgere tilknyttet team Sundhed, træning og ældre skal ske til mailadressen: socialogsundhed@gribskov.dk, skriv att. Visitationen.

Indsendelse på borgere tilknyttet team Voksne med særlige behov skal ske til mailadressen: socialogsundhed@gribskov.dk, skriv att. Team særlige behov.

  • med sikker post til Socialtilsyn Hovedstaden (socialtilsyn@frederiksberg.dk), hvis borgeren har ophold i et tilbud, som er underlagt tilsyn fra Socialtilsyn Hovedstaden og
  • til Borgerens egen handlekommune (sikker post), hvis denne er en anden end Gribskov Kommune eller til Regionen, hvis borgeren har ophold i et regionalt botilbud. Se kontaktinfo i borgerens sag i Nexus.

Vejledning til skemaer

Socialstyrelsens vejledning til skemaerne kan ses her

Særligt om advokatbistand, værgemål og bisidder

Myndighedsteamet skal sørge for, at borgeren får gratis advokatbistand i sager om:

  • tilbageholdelse i boligen, hvor tilbud om advokat skal gives så tidligt som muligt og senest samtidig med, at afgørelse om tilbageholdelse træffes efter servicelovens § 127 (se nærmere under den konkrete instruks for § 127).
  • optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter servicelovens § 129 stk. 1 og § 129a, hvor tilbud om advokat gives, når det besluttes at udfærdige indstilling om optagelse i særligt botilbud. (se nærmere under den konkrete instruks for § 129 og § 129a)
  • Fra 1. januar 2020: § 127 ophæves og erstattes af hjemler til fastholdelse m.v. i §§ 124d og 136d.

Efter § 6 i magtanvendelsesbekendtgørelsen har kommunen pligt til at benytte de advokater, der er udpeget af Familieretshuset. Dog kan den, der iværksættes foranstaltninger over for, efter § 7 i bekendtgørelsen altid vælge sin egen advokat, men kommunen skal i så fald påse, at en advokat, som er privat antaget, ikke bliver inhabil på grund af forholdet mellem klienten og klientens ægtefælle, pårørende m.fl.
NB! Pårørende eller andre kan ikke pege på en advokat på borgerens vegne.
Udgiften til advokat i form af salær og transport afholdes af myndighed.

Har borgeren ikke allerede en værge, skal kommunen i sager om optagelse i særligt botilbud sørge for, at en sådan beskikkes. Ansøgning om værgemål fremsendes til Familieretshuset senest sammen med indstillingen om optagelse i et særligt botilbud. Der henvises til Familieretshusets vejledning om værgemål for voksne. Se mere her.

Advokatbistand og værgemål udelukker ikke borgeren fra at benytte en bisidder, der kan være til støtte for den pågældende under sagen.

Afgrænsning til sundhedslov

Sundhedsloven gælder alle steder, hvor der udføres sundhedsmæssige opgaver, herunder i hjemmet, i plejeboliger og i andre boformer.
Enhver form for behandling kræver et samtykke fra borgeren på grundlag af fyldestgørende information. Det vil sige et informeret samtykke. Et samtykke til behandling og pleje er kun gyldigt, hvis personen er i stand til at forstå den information, der bliver givet, og er i stand til at træffe en beslutning på det grundlag.
Hvis borgeren varigt mangler evnen til at give samtykke, kan værgen eller de pårørende give samtykke til behandling.
Hvis en voksen borger, der ikke selv er i stand til at give samtykke til behandling, udtrykker modstand i ord eller handling, kan man uanset samtykke fra de nærmeste pårørende eller en værge ikke gennemtvinge behandlingen, medmindre der er tale om en livstruende eller tilsvarende alvorlig situation.
Det vil sige, at hvis en borger ikke ønsker at indtage sin medicin, eller tage imod tandbehandling eller anden sundhedsmæssig behandling, så må behandlingen ikke gennemføres med tvang. Sundhedsloven åbner ikke mulighed for, at man kan behandle en voksen borger mod dennes vilje.
Der er ikke hjemmel i sundhedsloven (og heller ikke i serviceloven) til at foretage skjult medicinering, f.eks. i form af, at personalet skjuler medicinen i maden.
Gribskov Kommune har i august 2019 stillet nogle konkrete spørgsmål til Sundheds- og Ældreministeriet om forståelsen af afgrænsningen til sundhedsloven.
Sundheds- og Ældreministeriet har den 1. oktober 2019 svaret således på spørgsmålene:
”Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (herefter: tvangsbehandlingsloven) regulerer anvendelsen af tvang ved somatisk – sundhedsfaglig – behandling af patienter, der er fyldt 15 år, og som varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling.
Formålet med loven er at sikre den bedst mulige behandling, omsorg og beskyttelse af patienten med udgangspunkt i den enkeltes behov og under hensyn til den enkelte patients værdighed, at sikre, at iværksættelse og gennemførelse af tvang efter loven sker i overensstemmelse med grundlæggende retssikkerhedsprincipper, og at begrænse tvang og indgreb i den personlige frihed over for den enkelte patient til det absolut nødvendige.
Med loven gives der mulighed for, at en læge eller tandlæge kan beslutte at tvangsbehandle en patient, som i ord eller handling modsætter sig en sundhedsfaglig behandling, som patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig har givet samtykke til, eller som en anden sundhedsperson med faglig indsigt på området eller Styrelsen for Patientsikkerhed har givet sin tilslutning til.
Tvangsbehandling i medfør af loven kan ske, hvis en undladelse af at behandle patienten ud fra en sundhedsfaglig vurdering vil føre til, at patientens helbred eller sundhedstilstand bliver væsentligt forringet, og hvis det – på baggrund af en helhedsvurdering – fremstår som den bedste løsning for patienten.
Det er desuden uden betydning for lovens anvendelse, hvilken sundhedsperson der i praksis udfører tvangen, så længe en læge eller en tandlæge i første omgang har vurderet, at betingelserne for tvang foreligger, og derfor har truffet en beslutning om, at der kan anvendes tvang og evt. tvangsindgreb.
For at begrænse tvang og indgreb i den personlige frihed til det absolut nødvendige, skal tillidsskabende tiltag være forsøgt, og patienten skal være forsøgt motiveret frivilligt til at medvirke til behandlingen, førend der træffes beslutning om tvangsbehandling.
Reglerne om magtanvendelse i lov om social service (herefter: serviceloven), som hører under Social- og Indenrigsministeriet, gælder alene for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v., behandling eller aktiverende tilbud efter serviceloven, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter servicelovens magtanvendelsesregler.
Indgrebene må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand, og forud for enhver form for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen gøre, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
Du spørger, hvilket regelsæt der finder anvendelse, hvis man finder det nødvendigt at anvende tvang grundet et øjeblikkeligt behandlingsbehov hos en varigt inhabil person. Er behandlingsbehovet sundhedsfagligt funderet, er det tvangsbehandlingsloven, der finder anvendelse, uanset om det er akut eller ej.
I dit første eksempel skærer en varigt inhabil borger sig på et potteskår, og det vurderes nødvendigt at fastholde borgeren for at kunne sy såret. Her vil reglerne i tvangsbehandlingsloven skulle følges. Det skyldes, at tvangen (fastholdelsen) sker med henblik på sundhedsfaglig behandling (syning af såret). Det skal i forlængelse heraf understreges, at fastholdelsen af borgeren med henblik på tvangsmæssig behandling (syningen af såret) kun må ske, såfremt tvangsbehandlingslovens betingelser, som nævnt ovenfor, er opfyldt.
I dit andet eksempel skal en varigt inhabil borger have taget nogle prøver, som borgeren modsætter sig. I dette tilfælde vil tvangsbehandlingslovens regler ligeledes være relevante at overveje, hvis prøverne er af en sådan betydning, at en læge har vurderet, at en undladelse af tage prøverne (og behandle borgeren ud fra prøveresultaterne) ud fra en sundhedsfaglig vurdering vil føre til, at patientens helbred eller sundhedstilstand bliver væsentligt forringet, og hvis det – på baggrund af en helhedsvurdering – fremstår som den bedste løsning for patienten. Det vil således, ligesom ovenstående eksempel, bero på en konkret vurdering fra en læge eller en tandlæge, om betingelserne i loven er opfyldt.
Beslutning om anvendelse af tvang efter tvangsbehandlingslovens regler skal tilføres en tvangsprotokol med angivelse af beslutningens indhold og begrundelsen derfor, jf. lovens § 15. Endvidere skal den læge eller tandlæge, der træffer beslutning om anvendelse af tvang, vejlede den nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen, som samtykker til tvangen, om mulighederne for at indbringe klage for Tvangsbehandlingsnævnet, jf. § 4 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Endelig skal lægens eller tandlægens beslutning om anvendelse af tvang efter loven indberettes til Sundhedsdatastyrelsen, jf. lovens § 16.”
Vær derfor altid opmærksom på, om der er tale om behandling efter Sundhedsloven eller indsatser efter Serviceloven.

Årsberetning SEL § 136

CSS sikrer, at der hvert år udarbejdes en årsberetning til ÆSS. Årsberetningen laves på baggrund af de konkrete indberetninger.