Bilag A Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL § 125, stk. 1 og 2)

Serviceloven § 125, giver mulighed at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.
Formålet med brug af personlige alarm- og pejlesystemer er at advare personalet om, at borgeren forlader boligen eller at kunne opspore borgeren, når denne har forladt boligen. Der må således ikke uden borgerens informerede samtykke opsættes teknik, der f.eks. overvåger hvornår en borger træder ud af sin seng eller går ind på sit badeværelse.
Alle andre muligheder end brug af alarm- og pejlesystemer skal være forgæves afprøvet eller overvejet, herunder overvejelser om, hvorvidt ændringer i indretningen af boligen, vil kunne hindre, at borgeren er dørsøgende.
Hvis borgeren er i stand til at give informeret samtykke, skal alt, hvad der er muligt, forinden være foretaget, for at opnå borgerens frivillige medvirken til anvendelse af alarm- og pejlesystemer.

1. Betingelser

  • Borgeren har en dokumenteret betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, og han/hun er visiteret til hjælp (§§ 83-87 eller §§ 101-104).
  • Hvis borgeren er i stand til at give informeret samtykke, skal alt, hvad der er muligt, forinden være foretaget, for at opnå borgerens frivillige medvirken til anvendelse af alarm- og pejlesystemer.
  • Alle andre muligheder end brug af alarm- og pejlesystemer skal være forgæves afprøvet eller overvejet, herunder overvejelser om, hvorvidt ændringer i indretningen af boligen, vil kunne hindre, at borgeren er dørsøgende.
  • Formålet med brug af personlige alarm- og pejlesystemer er at advare personalet om, at borgeren forlader boligen eller at kunne opspore borgeren, når denne har forladt boligen. Der må således ikke uden borgerens informerede samtykke opsættes teknik, der f.eks. overvåger hvornår en borger træder ud af sin seng eller går ind på sit badeværelse.
  • Der skal være risiko for, at borgeren, eller andre, vil lide personskade ved at borgeren forlader boligen. Der er fx ikke risiko for personskade, hvis borgeren forlader boligen og følger en kendt og sikker rute.
  • Der skal foreligge en konkret viden om, at borgerens forladelse af boligen, vil indebære en risiko for personskade. Fx vil en konkret viden om, at borgeren ikke er trafiksikker, at borgeren søger stærkt trafikerede områder, at borgeren søger vandhuller og lignende eller at borgeren ikke kan orientere sig og dermed farer vild.
  • Der skal foreligge en forudgående tilladelse på anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer. Tilladelsen skal være tidsbegrænset og kan gives i op til 8 måneder ad gangen, hvorefter der kan søges forlængelse. Perioden afhænger af en konkret vurdering.
  • Akut anvendelse af alarm- og pejlesystemer, dvs. uden forudgående tilladelse, kan kun ske, hvis betingelserne for udøvelse af nødret er opfyldt. Se nedenfor under akut behov for brug af alarm- og pejlesystemer.

2. Særligt om demente

Der gælder særlige regler for borgere med en erhvervet fremadskridende lidelse, herunder demens. 

Demente, som ikke modsætter sig brugen af alarm- og pejlesystemer:

Alarm- og pejlesystemer må, uden tilladelse fra myndighedsteamet, lovligt bruges overfor demente, som ikke modsætter sig det. Der er ikke tale om magtanvendelse. Der skal og kan således ikke søges tilladelse til brugen hos myndighed, ligesom brugen ikke skal registreres eller indberettes.

Demente, som modsætter sig brugen af alarm- og pejlesystemer:

Der skal søges om tilladelse til brugen af alarm- og pejlesystemer, som beskrevet i denne instruks. I forhold til borgere med en erhvervet fremadskridende lidelse kan, afgørelsen om brug af alarm- og pejlesystemer, gøres tidsubegrænset.

3. Ibrugtagning, når tilladelsen til magtanvendelsen er givet

Der må kun anvendes personlige alarm- og pejlesystemer, der knytter sig til den enkelte borger. Det valgte alarm- og pejlesystem, må ikke knytte sig til bo- eller aktivitetstilbuddets øvrige borgere.
Personalet skal løbende vurdere, om der er mulighed for at iværksætte andre foranstaltninger end magtanvendelse via alarm- og pejlesystemer.

4. Registrering og indberetning

Godkendt brug af alarm- og pejlesystemer skal registreres første gang, den tages i brug og efterfølgende hver gang borgeren modsætter sig brugen.
Registrering skal foretages straks og senest dagen efter episoden har fundet sted af den medarbejder, der har iværksat brugen af alarm- eller pejlesystemet.
Lederen har pligt til at sørge for opfølgning og refleksion, og at indsende indberetningsskemaerne (Socialstyrelsens skema 1) én gang om måneden.
Skema 1 findes her. Bemærk, at skemaerne også kan udfyldes via Nexus.
Indsendelse på borgere tilknyttet team Sundhed, træning og ældre skal ske til mailadressen: socialogsundhed@gribskov.dk, skriv att. Visitationen.

Indsendelse på borgere tilknyttet team Voksne med særlige behov skal ske til mailadressen: socialogsundhed@gribskov.dk, skriv att. Team særlige behov.

  • Journaliseres via SBSYS/NEXUS på borgers sag.
  • med sikker post til Socialtilsyn Hovedstaden (socialtilsyn@frederiksberg.dk), hvis borgeren har ophold i et tilbud, som er underlagt tilsyn fra Socialtilsyn Hovedstaden og
  • til Borgerens egen handlekommune (sikker post), hvis denne er en anden end Gribskov Kommune eller til Regionen, hvis borgeren har ophold i et regionalt botilbud. Se kontaktinfo i borgerens sag i Nexus.

5. Udarbejdelse af § 136 handleplan

Kommunen har efter SEL § 136, stk. 2, jf. stk. 1 pligt til at udarbejde en handleplan for alle personer, overfor hvem der er truffet beslutning om magtanvendelse.
På ældreområdet
Handleplanen udarbejdes af tilbuddet/plejecentret - så vidt muligt i samarbejde med borgeren.
På handicapområdet
Handleplanen udarbejdes af botilbuddet i samarbejde med myndighedsteamet og så vidt muligt i samarbejde med borgeren.

Handleplanens indhold

Handleplanen jf. SEL § 141 skal angive:

  • formålet med indsatsen således at behovet for indgreb kan afsluttes
  • hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet
  • den forventede varighed af indsatsen

6. Dokumentationskrav 

I forbindelse med magtanvendelsen skal følgende punkter dokumenteres i fagsystemet:

  • Formålet med magtanvendelsen.
  • Hvad der forgæves er gjort/overvejet for at undgå magtanvendelsen
  • At der er søgt og opnået forhåndsgodkendelse.
  • Hvornår magtanvendelsen er sat i værk.
  • Hvilket tilsyn, lederen har besluttet under magtanvendelsen, overvejelserne herom og hvornår der er ført tilsyn.

7. Omsorgsmidler (herunder indretning af boligen) 

Foranstaltninger, som udelukkende iværksættes med henblik på at skabe øget tryghed eller forhindre skader og som ikke samtidig, mod borgerens vilje, forhindrer denne i at flytte sig fra et sted til et andet, er ikke magtanvendelse – men er det man kalder omsorgspligt.
Eksempler kan være brug af vindspil ved hoveddøren, brug af butiksklokke ved hoveddøren mv., som øger personalets opmærksomhed, når hoveddøren åbnes eller en særlig indretning i boligen, brug af særlige farver, planter mv. i indretningen af boligen, som øger borgerens tryghed i boligen. Det bemærkes, at det ikke magtanvendelse at låse hoveddøren i det omfang, man normalt holder disse døre låst for at forhindre tyveri eller besøg af uvedkommende. Dette gælder både dag- og nattetimerne.

Det skal understreges, at systemer, der overvåger borgerens færden i eller udenfor boligen ikke er lovlige, fx videokameraer, babyalarmer og lignende.

Ringemåtter og lignende udstyr hvis formål alene er at give et signal om, at borgeren f.eks. har forladt sin seng eller rejst sig fra sin stol kan anvendes som omsorgsmiddel, forudsat at der er en faglig begrundelse for det. Der vil i praksis typisk være tale om svært demente borgere, som har haft hyppige fald og brækket lemmer eller knogler, og hvor faldrisikoen kan afhjælpes, hvis personalet hurtigt kommer frem og give hjælp. Forud for ibrugtagning skal borgerens visitator eller jurist Camilla Lindholm Hammer kontaktes.

Tryghedsskabende foranstaltninger må dog ikke bruges mod borgerens vilje eller for at forhindre borgeren i ”med vilje” at forlade boligen. Så bruges det nemlig som et magtmiddel, og det vil under alle omstændigheder være ulovligt.

8. Akut behov for brug af alarm- og pejlesystemer (nødret) 

Brug af alarm og pejlesystemer uden forudgående godkendelse må kun finde sted i forbindelse med udøvelse af nødret.

Læs nedenstående eksempel:

Hans er tidligere skovfoged og holder meget af at gå daglige lange ture i et større skovområde. Han er hjerneskadet og begyndende dement, men har hidtil været i stand til selv at finde hjem. I juleferien får Hans pludseligt en kraftig infektion, som gør ham diffus. Selv om det er snevejr, insisterer han på at gå sin vante tur i sandaler og uden overtøj. Han afviser kraftigt dagvagten Trines tilbud om hjælp til at blive tilstrækkeligt påklædt. Trine forsøger forgæves at motivere Hans til at blive inden døre. Hun forsøger at skaffe ekstra personale, men kan ikke komme igennem på telefonen. Hun udstyrer derfor Hans med et pejlesystem på trods af, at han tydeligt giver udtryk for, at han ikke ønsker det.

I denne situation vil betingelserne for akut brug af alarm- eller pejlesystem være opfyldt, fordi:

  • Der er overhængende risiko for at Hans kommer alvorligt til skade ved at gå udenfor om vinteren uden at være tilstrækkeligt påklædt.
  • Der er ikke lovlige midler (personale) til rådighed, der vil kunne afværge risikoen for skade
  • Ulovligheden (at hun ikke har fået tilladelse) er underordnet i forhold til den skade, hun vil afværge.
  • Situationen har ikke kunnet forudses.

HUSK: I tilfælde som dette er det kun muligt at udøve nødret i form af brug af alarm- og pejlesystemer uden godkendelse, indtil det bliver muligt at iværksætte en lovlig foranstaltning, der kan afværge risikoen for skade, fx tilkaldelse af ekstra personale.
Brug af alarm og pejlesystemer uden godkendelse skal registreres straks og senest dagen efter episoden.
Indberetningsskemaet (Socialstyrelsens skema 2) skal indsendes senest på 3. dagen efter magtanvendelsen har fundet sted til de adresser, der nævnt ovenfor under afsnittet Registreringer og indberetninger.

9. Efter 1. januar 2020

Fra den 1. januar 2020 erstattes § 125, stk. 1 og 2 af nye bestemmelser i §§ 128a, 128b og 136e. Der nedsættes et råd, der skal følge udviklingen på området, og som skal indstille til børne- og socialministeren, hvilke velfærdsteknologier, der kan omfattes.
Begrebet alarm- og pejlesystemer erstattes af begrebet tryghedsskabende velfærdsteknologi. Ved det forstås løsninger, der kan registrere borgers bevægelser, fx faldmåtter, sensorgulve og GPS, men ikke videoovervågning.
Myndighed vil fortsat skulle godkende afgrænset brug af velfærdsteknologi for alle omfattede borgere. Forhåndsgodkendelse gives, hvis der er risiko for personskade og forholdene gør det påkrævet.
Med § 136e vil personalet dog i forhold til bl.a. demente borgere kunne bruge velfærdsteknologi som led i omsorgen, og dermed uden forudgående godkendelse, hvis ikke borger, dennes værge eller fremtidsfuldmægtig modsætter sig. I sådanne tilfælde er der ikke tale om magtanvendelse, og der skal derfor ikke ske registrering og indberetning. Hvis borger, værge eller fremtidsfuldmægtig modsætter sig, er der krav om forhåndsgodkendelse efter § 128b.